Til mange grillretter egner den græske sidedish Tzatziki sig som en dejlig dressing.
Ingredienser
500 gr græsk yoghurt (fx Fage Total)
2-4 fed hvidløg (efter smag)
½ agurk
Tilberedning
Pres hvidløget ned i yoghurten. Laver du tzatzikien direkte i bægeret, husk at fjerne papiret fra yoghurten før du presser hvidløget.
Skær agurken over på langs i fire lange stave. Fjern kernerne med en teske.
Riv agurken med et rivejern, og vend det revne agurk i yoghurten.
Lad tzatzikien trække mindst 1 time i køleskab
Varianter
Bruger du almindelig dansk yoghurt (neutral), skal den afdryppe ½-1 time i et kaffefilter, så vandet trækker ud.
Gør agurkerne tzatzikien for vandet, kan du drysse salt over den revne agurk, og lade det afdryppe i en si ½-1 time.
Velbekomme!
En kommentar til “Hjemmelavet tzatziki med græsk yoghurt”
Jeg vælger dog at putte meget mere agurk i, da jeg ellers syntes der mangler noget “fyld”.
Men ellers en lækker og nem opskrift.